Klimahandling

Når regnen udebliver, eller havene stiger, truer det oprindelige folk og deres levevis. Derfor arbejder IWGIA for, at oprindelige folk inddrages i klimaforhandlinger og i klimahandling.

Oprindelige folk er særligt sårbare over for klimaforandringer. De er afhængige af eksisterende økosystemer og lever af den natur, der omgiver dem. Men når tørke, uforudsigeligt vejr og øget vandstand rammer deres samfund, er de tvunget til at flytte.

IWGIA arbejder derfor sammen med oprindelige folk om at flage for deres sag i FN, i globale klimaforhandlinger såvel som i de enkelte landes klimaforhandlinger. I Myanmar, Nepal, Thailand, Rusland, Kenya, Tanzania og Peru støtter IWGIA, at oprindelige folks organisationer inddrages i udviklingen af nationale handlingsplaner og politikker på klimaområdet.

Landenes klimahandlinger strider nogle gange imod oprindelige folks interesser. Grønne energiprojekter og store infrastruktur-projekter bliver iværksat, uden at oprindelige folk ved besked og høres. Deres jord betragtes fejlagtigt som et ingenmandsland, hvor vindmøller, dæmningsprojekter og biogas-plantager kan anlægges.

IWGIA er med til at sikre, at oprindelige folk ikke kommer i klemme, når stater og virksomheder investerer i klimatilpasning. Det sker gennem dokumentation, fortalervirksomhed og oplysning.

Om IWGIA

IWGIA - International Work Group for Indigenous Affairs - er en global menneskerettigheds-organisation, der er dedikeret til at fremme, beskytte og forsvare oprindelige folks rettigheder.

Indigenous World

IWGIA's globale rapport, the Indigenous World, giver et overblik over situationen for oprindelige folk i hele verden. Download her.

Kontakt IWGIA

Prinsessegade 29 B, 3. sal
DK 1422 København 
Danmark
Telefon: (+45) 53 73 28 30
E-mail: iwgia@iwgia.org
CVR: 81294410

Information: Vi bruger cookies og tilsvarende teknologier

Læs mere

Jeg accepterer