• Hjem
  • Nyheder
  • Ulla Tørnæs: Vi må holde fast i det, vi nåede for 10 år siden

Ulla Tørnæs: Vi må holde fast i det, vi nåede for 10 år siden

JUBILÆUM: Danmark vil fortsat bidrage til, at oprindelige folks rettigheder respekteres i hele verden. I anledning af 10 års-jubilæet for FN-erklæringen for oprindelige folks rettigheder har IWGIA interviewet Danmarks udviklingsminister Ulla Tørnæs om Danmarks støtte til verdens 370 millioner oprindelige folk.

Når FN's erklæring for oprindelige folk fylder 10 år onsdag 13. september 2017, har Danmark en særlig historie at fortælle. Siden 1970erne har Danmark gjort en særlig aktiv indsats for oprindelige folk. Det skyldes primært samarbejdet med Grønland om selvstyre-ordningen.

I 1973 var Danmark vært for en stor konference for oprindelige folk i Norden på Christiansborg og har siden støttet oprindelige folk i flere verdensdele. Hvorfor har oprindelige folk været - og stadig er - en vigtig prioritet set med danske øjne?

”Respekten for oprindelige folks rettigheder har i mange år været en dansk prioritet. Det har det været, fordi det er vigtigt for os at bidrage til at sikre, at også oprindelige folks rettigheder bliver respekteret. Derfor var vi meget involveret i sin tid, da erklæringen skulle vedtages. Men det er stadig et område med høj dansk prioritet, for eksempel i forbindelse med vores kandidatur til FN's menneskerettighedsråd,” siger Ulla Tørnæs.

Hvordan bliver det modtaget blandt FN’s medlemslande? Og hvilke muligheder ser ministeren for at øve indflydelse på stater, der ikke anerkender og ikke overholder oprindelige folks rettigheder?

”Jeg synes, at Danmark, i lyset af den måde som vi samarbejder med Grønland på, har en god historie at fortælle med vores traditionelle samarbejde med Grønland inden for det danske Rige, hvor vi fra både fra både regeringens og Folketingets side, har stort fokus på, hvad vi kan gøre for at respektere oprindelige folks rettigheder og styrke deres muligheder,” siger Ulla Tørnæs. 

”Jeg tror, andre lande ser til Danmark og ser på, hvordan vi har grebet det an. Det dansk-grønlandske samarbejde kan bruges som et forbillede for, hvordan man kan imødegå, at der opstår konflikter,” siger Ulla Tørnæs.

Vi har en interesse i, at erklæringen bliver respekteret 

”For år tilbage mener jeg selv at kunne erindre, at det var meget kontroversielt at tale om for eksempel kollektive rettigheder. Det husker jeg som nyvalgt folketingsmedlem, da erklæringen var til debat i forskellige folketingssammenhænge. Der er selvfølgelig stadigværk i nogle situationer kontroversielle spørgsmål, men det ændrer ikke ved, at erklæringen er der. Og vi har jo alle en interesse i, at erklæringen bliver respekteret. Derfor er og bliver det en vigtig sag for Danmark at rejse i forhold til det danske kandidatur til FN's Menneskerettighedsråd,” siger Ulla Tørnæs.

Flere oprindelige folk oplever menneskerettighedskrænkelser, og i 2017 er 127 mennesker blevet dræbt for at forsvare deres ret til jord og ressourcer. Hvordan forholder ministeren sig til stigningen i krænkelser og konflikter?

”Det at der til stadighed er oprindelige folk, hvis rettigheder bliver krænket, er udtryk for, at det stadig er vigtigt at det her spørgsmål er på den internationale dagsorden. Det er vigtigt, at et land som Danmark har øje for at menneskerettigheder også respekteres, når det gælder oprindelige folk. Derfor er jeg rigtig stolt over, at Danmark som forhåbentligt kommende medlem af FN’s Menneskerettighedsråd vil holde øje med oprindelige folks rettigheder,” siger Ulla Tørnæs og fortsætter:

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi med sæde i FN’s Menneskerettighedsråd og med vores historie med oprindelige folks rettigheder højt på dagsordenen, bærer det ind i Menneskerettighedsrådet. Jeg kan i hvert fald godt give håndslag på, at vi vil meget opmærksomme på, hvor vi kan bidrage til at gøre en forskel for, at respekten for at sikre oprindelige folks rettigheder overholdes.”

Dialog er nøglen

Oprindelige folk oplever en stigning i menneskerettighedskrænkelser og vold, i takt med at den globale ressource- og investerings-jagt klemmer dem. Nogen vil mene, at en ny motorvej er vigtigere end oprindelige folks landsbyer – at udvikling har omkostninger. Hvordan forholder ministeren sig til det dilemma?

”Det er selvfølgelig et klassisk dilemma, om man skal satse på udvikling, eller om man skal undgå at bygge for eksempel en motorvej eller dæmning og dermed påvirke dagligdagen for oprindelige folk. Det er svært at komme med en entydig opskrift på, hvad svaret er i de situationer. Men det er vigtigt for mig at understrege, at oprindelige folk og de mennesker, som en stor infrastruktur-konstruktion påvirker, inddrages i processen, og at der er en tæt dialog med de mennesker, der påvirkes af et eventuelt byggeri, siger Ulla Tørnæs.

Vi må holde fast i det, som vi nåede for ti år siden

I 2017 markerer verden FN’s erklæring for oprindelige folk efter 10 hårde år, hvor det med FN’s special-rapportørs ord er gået tilbage for oprindelige folks rettigheder. Hvad forventer ministeren af det kommende tiår i forhold til realisering af erklæringen, og hvilken rolle ser ministeren, at Danmark skal spille fremover?

”Vi vil fra dansk side bruge afsættet i Menneskerettighedsrådet, hvis det lykkes os at få plads, til at gøre, hvad vi kan, med afsæt i den danske fortælling om vores relationer med Grønland, og hvad vi har opnået i den sammenhæng. Vi skal fortsætte af det spor, vi er gået ad de seneste årtier, og jeg håber rigtig meget, at det lykkes med en plads i Menneskerettighedsrådet, for så får vi endnu en platform at kæmpe for menneskerettigheder fra,” svarer Ulla Tørnæs.

”Der er ikke nogen tvivl om for mig, at det her er et spørgsmål, som er under pres internationalt. I ønsket om at skabe økonomisk udvikling, som kan bidrage til vækst og jobskabelse rundt omkring. Men det ændrer jo ikke ved behovet for, at vi må holde fast i det, som vi nåede for ti år siden. Og jeg håber bestemt ikke, at når vi mødes om 10 år, at vi ser tilbage og tænker, nej, nu gik det den forkerte vej igen. Så der er noget at kæmpe for – og der er også meget at kæmpe for som en organisation som jeres,” konkluderer Ulla Tørnæs.

Om IWGIA

IWGIA - International Work Group for Indigenous Affairs - er en global menneskerettigheds-organisation, der er dedikeret til at fremme, beskytte og forsvare oprindelige folks rettigheder.

Indigenous World

IWGIA's globale rapport, the Indigenous World, giver et overblik over situationen for oprindelige folk i hele verden. Download her.

Kontakt IWGIA

Prinsessegade 29 B, 3. sal
DK 1422 København 
Danmark
Telefon: (+45) 53 73 28 30
E-mail: iwgia@iwgia.org
CVR: 81294410

Information: Vi bruger cookies og tilsvarende teknologier

Læs mere

Jeg accepterer