• Hjem
  • Nyheder
  • 50 år med at forsvare og promovere oprindelige folks rettigheder

50 år med at forsvare og promovere oprindelige folks rettigheder

2018 er året hvor International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) kan fejre 50 års jubilæum i vores forsvar af oprindelige folks rettigheder. På denne side kan du finde flere informationer af, hvad vi har opnået og hvilke trusler som oprindelige folk står overfor den dag i dag.

Hvem er International Work Group for Indigenous Affairs

Siden 1968 har IWGIA samarbejdet med oprindelige folks organisationer og internationale institutioner for at promovere anerkendelsen og implementeringen af oprindelige folks rettigheder. IWGIA arbejder for at bemyndige oprindelige folk ved at dokumentere, kapacitetsopbygge og advokere deres sag på det lokale, regionale og internationale niveau.

Fem historiske fakta om IWGIA

  • IWGIA blev grundlagt som en arbejdsgruppe i 1968 af en gruppe bekymrede antropologer der reagerede på rapporter om seriøse overtrædelser af oprindelige befolkningsgruppers menneskerettigheder i Latinamerika.
  • I begyndelsen fokuserede IWGIA på oprindelige folk i Latinamerika og Asien, men siden slutningen af 1980’erne har organisationen også arbejdet med oprindelige folks rettigheder i Rusland og Afrika.
  • Siden 1986 har IWGIA publiceret ”The Indigenous World” hvert år. Bogen giver et unikt indblik i den seneste udvikling for oprindelige folk. 2018-udgaven inkluderer et overblik over udviklingen for oprindelige folk i 56 lande og 13 internationale processer. Bogen er på engelsk, men kan hentes gratis som pdf her >>
  • I 1989 blev IWGIA tildelt observatørstatus som NGO i FN, og IWGIA har sidenhen brugt denne status til at facilitere adgangen til FN for organisationer, der repræsenterer oprindelige folk og som ellers ikke ville have kunnet få adgang til FN.
  • IWGIA har i dag 42 strategiske og projektsamarbejdspartnere og 31 igangværende projekter fordelt i hele verden.

Du kan også læse hele historien om IWGIAs grundlæggelse og udvikling siden 1969 ved at downloade bogen IWGIA: A history af Jens Dahl gratis her >>

IWGIA’s administrerende direktør, Julie Koch, har i anledning af IWGIA’s 50års jubilæum kigget på udviklingen af oprindelige folks rettigheder og hvilke problemer de står overfor den dag i dag. Læs hendes refleksioner (på engelsk) her >>

Over de sidste 50 år har anerkendelsen af oprindelige folks rettigheder vokset markant og oprindelige folks deltagelse i relevante processer er øget væsentligt. I dag er oprindelige folk, i mange tilfælde, bemyndiget til selv at bestemme deres egen fremtid og de er blandt frontløberne, når det kommer til at danne selvstændige regeringer og beskytte miljøet.

Fem vigtige resultater for oprindelige folks rettigheder

IWGIA har længe støttet denne udvikling og her er fem vigtige resultater som IWGIA har hjulpet med at opnå;

  • Støtte til oprettelsen af de Forenede Nationers Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender (UNPFII) i 2002, hvor oprindelige folk kan forsvare deres rettigheder. Læs mere her >>
  • Støtte til udviklingen af en arbejdsgruppe for oprindelige folk/samfund i Afrika i løbet af 00’erne som har hjulpet med at få oprindelige folks rettigheder anerkendt i den afrikanske kommission for mennesker og folks rettigheder. Læs mere her >>
  • Beskyttelse og støtte til Aché folket i Paraguay der var udsat for voldsomme forfølgelser og overgreb på deres rettigheder i 1960’erne og 1970’erne. Læs mere her >>
  • Støtte til oprindelige folks krav på deres forfædres jordrettigheder i Latinamerika og udvikling af metoder til at gøre krav på jorden
  • Støtte til etableringen og vedtagelsen af de Forenede Nationers Deklaration for Oprindelige Folk i 2007

Oprindelige folk i frontlinjen

Til trods for at der er sket bemærkelsesværdige fremskridt for oprindelige folks rettigheder på det globale niveau i løbet af de sidste 30 år, bliver disse fremskridt ikke afspejlet til fulde på nationale og lokale niveau, hvor forkæmpere for oprindelige folks rettigheder oplever en øget kriminalisering og overgreb på deres rettigheder. Årsagerne til denne udvikling er mange, men den øgede globale efterspørgsel på jord og større udnyttelse af jordens naturressourcer truer med at fratage dem deres mest grundlæggende rettigheder. Og på trods af dette, bliver oprindelige folk som fredeligt demonstrerer for deres rettigheder ofte stigmatiseret og kriminaliseret gennem tilfældige anholdelser, chikane og i de værste tilfælde drab.

Fem fakta vedrørende kriminalisering af oprindelige folk

  • Ifølge FN oplever oprindelige folk en større kriminalisering og diskriminering i dag end for 10 år siden, og hvert år bliver tusindvis af oprindelige folk diskrimineret og kriminaliseret
  • Over 400 miljø- og menneskerettighedsforkæmpere blev dræbt i 2017 og cirka halvdelen af disse var oprindelige folk, der døde mens de forsvarede deres jord og rettigheder
  • Ifølge organisationen Global Witness blev 207 miljøforkæmpere dræbt i 2017, hvilket er mere end fire gange så mange miljøforkæmpere som i 2002. Organisationen Front Line Defenders registrerede ligeledes en stigning i antallet af dræbte menneskerettighedsforkæmpere. Fra 130 i 2014 til 312 i 2017
  • Brasilien, Colombia, Mexico og Filippinerne er de farligste lande at være miljø- og menneskerettighedsforkæmper i
  • En estimeret 3.500 menneskerettighedsforkæmpere er blevet dræbt siden 1998, hvor FN’s deklaration vedrørende menneskerettighedsforkæmpere blev vedtaget

Fornyeligt kunne menneskerettighedsforkæmperen Joan Carling vågne op en morgen til nyheden om, at hendes navn var puttet på en liste over terrorister sammen med over 30 andre ledere og aktivister fra oprindelige folk i Filippinerne. Læs mere (på engelsk) om den sag her >>

Fem konventioner med afgørende betydning for oprindelige folk

Læs mere om problematikker vedrørende oprindelige folk

Hvert år udgiver IWGIA bogen ”The Indigenous World”. Det er en enestående bog som over 83 eksperter og oprindelige folk bidrager til og som beskriver det seneste års udvikling for oprindelige folk i 56 lande og 13 internationale processer. Bogen kan downloades gratis på engelsk her >> og på spansk her >>

Hvis du vil have de seneste nyheder om oprindelige folk kan du også finde dem her >> eller tilmelde dig vores månedlige nyhedsbrev her >>

Tags: Land rights, Global governance, Climate action, Human rights, IWGIA

Om IWGIA

IWGIA - International Work Group for Indigenous Affairs - er en global menneskerettigheds-organisation, der er dedikeret til at fremme, beskytte og forsvare oprindelige folks rettigheder.

Indigenous World

IWGIA's globale rapport, the Indigenous World, giver et overblik over situationen for oprindelige folk i hele verden. Download her.

Kontakt IWGIA

Prinsessegade 29 B, 3. sal
DK 1422 København 
Danmark
Telefon: (+45) 53 73 28 30
E-mail: iwgia@iwgia.org
CVR: 81294410

Information: Vi bruger cookies og tilsvarende teknologier

Læs mere

Jeg accepterer