• Hjem
  • Nyheder
  • Naturens sidste forsvarere trues til tavshed

Naturens sidste forsvarere trues til tavshed

I 2017 blev over 400 miljø- og menneskerettighedsforkæmpere dræbt og heraf er cirka halvdelen oprindelige folk. I anledning af IWGIA's 50års jubilæum sætter IWGIA's administrerende direktør Julie Koch fokus på den stigende kriminalisering af oprindelige folk.

“Jeg tror ikke at han er i live længere” fortæller 31-årige Phinnaphe Phrveksaphon, som er hustru til Bill Rak Kpmg Charoen der forsvandt for fire år siden. Jeg møder hende på et projektbesøg hos Karen folket i Thailand. I april 2014 samlede Bill honning i nationalparken Kaeng Krachan, som Karen folket bor klods op af, og blev arresteret for ‘forbrydelsen’ af de lokale vagter. Siden da er han ikke set.

Hver dag dræbes i gennemsnit én miljø- og menneskerettighedsforkæmper fordi han eller hun kæmper for at forsvare sine helt basale rettigheder, såsom retten til at bestemme over sin egen levevis og fremtid. Bill var en aktiv forsvarer af Karen folkets rettigheder og fotograferede parkvagternes nedbrænding af Karen folkets huse, fortæller hans hustru. Hun mener, at dette er den egentlige grund til at han er forsvundet. Selvom den Thailandske lov siger, at oprindelige folk kan blive på deres jord, hvis de har boet på den før nationalparkernes etablering, bliver de både lokket og truet til at flytte væk, angiveligt for at gøre plads til turisterne. Når de først er ude af området, får de efterfølgende et forbud mod at gå ind i parken og hente brænde, bær, honning eller planter eller dyrke jorden i parken, som de ellers har gjort i årtusinde.

Nye tal fra de internationale organisationer Global Witness og Front Line Defenders viser, at rekordhøje 400 aktivister blev dræbt i 2017 som følge af deres kamp for naturen og deres rettigheder, og at cirka halvdelen af de dræbte er oprindelige folk. Hvad der er endnu værre er, at de 400 dræbte aktivister formentligt blot er toppen af isbjerget, da data ikke indsamles fra alle lande, da ‘forsvundne’ ikke tæller med, og fordi mange oprindelige folk bor i svært tilgængelige områder. Bill er således ikke en del af denne statistik og ingen har reelt overblikket over, hvor mange aktivister fra oprindelige folk, der hvert år slås ihjel.

Jeg er direktør i en international organisation for oprindelige folks rettigheder (IWGIA), der i år kan fejre vores 50 års jubilæum i arbejdet med at promovere og fremme oprindelige folks rettigheder. Selvom vi i denne periode har opnået store sejre og oprindelige folk har opnået international anerkendelse af deres rettigheder gennem blandt andet vedtagelsen af Deklarationen vedrørende Oprindelige Folks Rettigheder i 2007, har vi i det seneste årti oplevet en skræmmende udvikling, der gør, at vores arbejde til stadighed er alarmerende aktuelt. Vores partnere fortæller os, at de i stigende grad oplever, at de bliver chikaneret, truet og smidt i fængsel, ofte på grund af fabrikerede anklager opfundet til lejligheden. For nyligt var FN da også ude og slå alarm fordi diskriminationen og kriminaliseringen af oprindelige folk er taget til de seneste ti år.

Ressourceforbandelsen

Den helt store trussel mod oprindelige folks ret til at bestemme over deres egen fremtid er efterspørgslen på deres jord. Klodens befolkning vokser, og vi forbruger samlet set mere og mere. I år kom ”Earth Overshoot Day” allerede den 1. august – tidligere end nogensinde før. Dagen markerer, hvornår på året vi har forbrugt mere af jordens ressourcer end den selv kan forny på et år, og Danmark er i år rykket op på en trist niende plads over lande med det største ressourceforbrug per indbygger. Derfor er det også i høj grad lande som Danmark, der bør hjælpe med til at løse problemet. Løsninger som at reducere madspild, skabe cirkulære økonomier og omstille til bæredygtige energikilder er vigtige initiativer til at mindske efterspørgslen, men for at det for alvor skal batte for oprindelige folk, må vi også tage et ansvar dér hvor kampen i bogstaveligt forstand dagligt udkæmpes.

Regeringer og virksomheder verden over inddrager oprindelige folks territorier for at imødekomme den voksende glubende appetit på naturressourcer. Hvert år forsvinder skovområder svarende til tre gange Danmarks størrelse og ødelæggelserne drives af verdens stigende efterspørgsel på blandt andet palmeolie, græsningsarealer, tømmer og mineraler. Størstedelen af klodens cirka 370 millioner oprindelig folk lever i netop disse områder, og det vurderes, at oprindelige folk og lokalsamfund har brugsretten til cirka halvdelen af vores planets jord, omend de kun har formået at sikre deres jordrettigheder til 10 procent af den. Det er der mange årsager til, men en af dem er, at nogle oprindelige folk ikke lever efter princippet om privat ejendomsret som vi andre kender og deres kollektive jordrettigheder ikke anerkendes. Det udnyttes af folkevalgte regeringer såsom Brasilien, Colombia og Filippinerne, som udlodder deres unikke naturområder til højestbydende uden hensyntagen eller inddragelse af områdernes eksisterende beboere, der oftest bliver truet på livet, når de efterfølgende forsøger at stå fast på deres rettigheder til jorden.

Forsvarer deres rettigheder med livet som indsats

Brasilien er den triste rekordholder med 57 miljøaktivister dræbt i 2017, mens Filippinerne under Dutertes styre er godt på vej til at gøre Brasilien rangen stridig med 48 dræbte miljøaktivister sidste år. I over halvdelen af tilfældene mistænkes Filippinernes militær for at stå bag, når de hjælper stærke landbrugsinteresser med at tiltvinge sig adgangen til jorden som har tilhørt oprindelige folk i århundreder. Netop dette var tilfældet den 3. december 2017, da militæret støttede en kaffevirksomheds ekspansion ind i oprindelige folks område ved at angribe deres landsby. Over 200 mennesker måtte flygte, mens otte blev dræbt og yderligere 10 er aldrig blevet set siden.

Dertil kommer, at Duterte administrationen har taget nye drastiske metoder i brug for at stoppe protesterne mod aktioner som denne. I februar offentliggjorde regeringen en såkaldt terrorliste med over 600 navngivne personer til trods for at der ikke blev fremvist beviser for beskyldningerne. Listen inkluderer over 30 ledere og aktivister der er oprindelige folk, heriblandt også kendte internationalt anerkendte aktivister såsom tidligere medlem af FN’s Permanente Forum for Oprindelige Folk Joan Carling og FN’s Specialrapportør for Oprindelige Folk Vicky Tauli-Corpuz. Begge har kritiseret Duterte administrationen for dens overgreb på lokalbefolkningerne. I Filippinerne kan det at være navngivet på en terrorliste sammenlignes med at være på en hitliste, da landet hærges af paramilitære grupper, der dræber mistænkte uden rettergang. Over 12.000 filippinere er blevet dræbt i Dutertes “War on Drugs”, og langt størstedelen af disse er blevet dræbt uden først at have en rettergang. Derfor har Joan Carling måttet rejse ud af landet, og hun ved endnu ikke, hvornår hun kan vende tilbage. Til trods for dette står hun fast på kravene til Dutertes administration fortalte hun os for nyligt. Grundlæggende kræver hun blot, at Duterte lever op til retsprincipperne for en stat og respekterer dens borgeres rettigheder. Joan Carling er imidlertid en af de heldige, da hun har kunnet rejse ud af landet, mens Vicky Tauli-Corpuz efter internationalt pres er blevet fjernet fra listen. Situationen er langt værre for alle de mennesker, der i dag må leve et liv under jorden og frygte, at en paramilitær gruppe finder frem til hvor de gemmer sig.

Dette er et af alt for mange eksempler på, hvordan oprindelige folk bliver kriminaliseret og i værste tilfælde dræbt i deres forsvar for naturen der udgør deres hjem, på grund af en global stigende efterspørgsel på ressourcer og mangel på reelt demokrati, lov og orden.

 

Effektive beskyttere af naturen

I en verden, hvor flere og flere mennesker har en fælles drøm om et komfortabelt liv, og hvor vores liste over (u)nødvendige ting vokser og vokser, har mange oprindelige folk en bæredygtig livsstil, som står i stærk kontrast til vores egen livsstil og som vi kan lade os inspirere af. I dag bor mange af verdens oprindelige folk (stadigvæk) i fjerntliggende naturområder som ofte er naturens sidste fristeder for mange dyre- og plantearter. Således vurderer forskere, at 80 procent af jordens biodiversitet eksisterer i områder, hvor oprindelige folk enten har jord- eller brugsrettighederne.

Denne rige biodiversitet skyldes, at mange oprindelige folks livsstil udspringer i en dyb respekt for og viden om naturen. De seneste årtiers forskning i bevarelsen af naturen og biodiversitet har vist, at eneffektiv måde at bevare naturen er ved at give oprindelige folk rettigheden til den jord de har levet på- og af i århundreder. Der hvor oprindelige folk og lokalsamfund lever, forsvinder trædækket op til 50 procent langsommere sammenlignet med andre områder, og dér hvor oprindelige folk har rettighederne til jorden er forskellen endnu større.

Desværre beskyldes oprindelige folk ofte for at være mod “modernisering” og “fremskridt” på grund af den værdi, de tillægger naturen og deres insisteren på at leve deres liv, på en anden måde end flertallet af befolkningen. Men oprindelig folk ønsker udvikling for dem selv og deres børn, ligesom alle os andre. Det skal ske på deres egne præmisser, som også FN’s Erklæring for Oprindelige Folk fastslår, at de har ret til. Desværre er der alt for mange eksempler på det modsatte.

Medindflydelse eller selvstændighed

Peru er et godt eksempel på et land med store naturområder, en stor oprindelig befolkning og en økonomisk politik der i visse tilfælde har været baseret på at skabe vækst for næsten enhver pris. Regeringen har ført en politik, hvor den har vedtaget fordelagtige politikker for udvindingsindustrien uden brug af princippet om fri, rettidig og informeret samtykke fra den oprindelige befolkning. Netop dette princip er oprindelige folks vigtigste krav, hvor de som minimum har ret til at blive informeret og involveret i de projekter, der foregår i deres baghave. Alt for ofte bliver de dog “glemt” i udviklingsplanerne og deres ønsker ignoreres til trods for, at de ofte har de bedste bud på, hvordan der kan skabes en bæredygtig udvikling i området.

I 2009 førte den peruvianske regerings politikker til kæmpe demonstrationer og voldelige sammenstød mellem oprindelige folk og politiet i den østlige del af landet, der er hjem for en enestående smuk regnskov og som er rig på naturressourcer og har en høj biodiversitet. De oprindelige folk i området nægtede at anerkende regeringens nye love som undergravede deres levegrundlag og den 5. juni eskalerede situationen i det som senere er blevet kendt som ”Massakren ved Bagua”, hvor flere politibetjente og demonstranter blev dræbt.

Efterfølgende har landet været gennem en længere helingsproces, der blandt andet har ledt til frikendelsen af demonstranterne anklaget for drabene på politibetjentene. Konflikten bekræftede imidlertid de oprindelige folkeslags mistillid til at de kunne regne med at regeringen respekterede deres rettigheder, og en drøm om at skabe et autonomt styre blev forstærket. IWGIA støttede op om processen som endte med, at 27 forskellige lokalsamfund den 29. november i 2015 erklærede oprettelsen af Wampis Nation med udgangspunkt i oprindelig folks rettigheder som nedfældet internationale instrumenter. Dette autonome selvstyre dækker i dag et område svarende til to gange Sjællands størrelse, hvor oprindelige folk har dannet deres egen demokratiske regering, så de sammen kan sikre, at udvikling ikke sker på bekostning af naturen, men i samspil.

Selvom Wampis Nation endnu ikke er officielt anerkendt af Perus regering, er det siden oprettelsen af styret i flere omgange lykkedes at stoppe udenlandske virksomheder i at trænge ind i deres områder og ødelægge deres sidste levesteder, som det er sket for så mange oprindelige folk der har levet i Amazonas. Derfor er Wampis Nation i dag også en stor inspiration for oprindelige folkeslag, der med udgangspunkt i deres nedskrevne rettigheder i internationale dokumenter ønsker at skabe et sted, hvor de selv kan bestemme deres fremtid.

Vi skal forsvare deres rettigheder

Få oprindelige folk har imidlertid haft mulighed for etablere deres eget territorium og organisere sig succesfuldt i kampen mod ydre kræfter, som Wampis Nation. Den stigende kriminalisering, og endda drab på miljø- og menneskerettighedsaktivister, er det ultimative udtryk for det pres, som oprindelige folk udsættes for dagligt verden over. Konsekvenserne af det globale stigende forbrug og manglende respekt for oprindelige folks rettigheder leder ofte til en ond cirkel, hvor stigende chikane, trusler og overgreb kan ende med drab på oprindelige folk, når de står fast på deres rettigheder. Og dette sker, selvom oprindelige folk ikke er problemet, men derimod en del af løsningen for vores klodes fremtid.

I IWGIA kæmper vi for oprindelige folks ret til at få viden og medindflydelse på projekter som påvirker deres dagligdag, og vi insisterer på, at de skal kunne forsvare deres rettigheder uden at blive truet eller endda dræbt.

I lyset af de seneste års triste udvikling organiserer IWGIA derfor en international konference her i København under temaet ”Defending the Defenders – New Alliances for Protecting Indigenous Peoples’ Rights”. Vi skal finde løsninger, der garanterer oprindelige folks sikkerhed og sikrer dem en fremtid på deres egne vilkår, til gavn for oprindelige folk såvel som alle os andre.

Skrevet af Julie Koch
Administrerende direktør i IWGIA

Læs mere om IWGIA's arbejde med oprindelige folks rettigheder her >>

Tags: Land rights, Features, Human rights

Om IWGIA

IWGIA - International Work Group for Indigenous Affairs - er en global menneskerettigheds-organisation, der er dedikeret til at fremme, beskytte og forsvare oprindelige folks rettigheder.

Indigenous World

IWGIA's globale rapport, the Indigenous World, giver et overblik over situationen for oprindelige folk i hele verden. Download her.

Kontakt IWGIA

Prinsessegade 29 B, 3. sal
DK 1422 København 
Danmark
Telefon: (+45) 53 73 28 30
E-mail: iwgia@iwgia.org
CVR: 81294410

Information: Vi bruger cookies og tilsvarende teknologier

Læs mere

Jeg accepterer